UGENS NAVN ER VEGA

Interview med Mie fra “Testfamilien”

testfamilien-navne

 

Vi har været så heldige at få et interview med Mie, som er kvinden bag både Testfamilien.dk & Mammarose.com. Udover det, har hun fuldtidsarbejde som revisor! Sikke et overskud! Her kan du læse lidt om hvordan hende og hendes mand valgte navne til deres datter & søn.

Fortæl om dig selv og din blog
Jeg hedder Mie, er 35 somre ☀️
Jeg har faktisk 2 blogs, den første er 
mammarose.com, som vel er det man kalder en mommyblog. Her skriver jeg om nogle af de oplevelser vi har sammen med ungerne, deler små tips og andre helt basale hverdagsting. Den har jeg haft i lidt over et halvt år, da jeg savnede et sted at kunne være lidt mere ‘personlig’ efter at have drevet testfamilien.dk i 2 år. Testfamilien.dk er nemlig en ren test-blog, hvor vi da også tipper om gode tilbud, deler ugens madplan, ugens læserdilemma og måske en konkurrence i ny og næ. Det særlige ved testfamilien er, at vi er 30 helt almindelige familier, der tester alverdens produkter til gavn for vores læsere. Testfamilien er skabt for at kunne dele erfaringer med de produkter, som man som familie ofte står overfor at skulle anskaffe sig. Men det kan også være at vise de nyeste tendenser frem indenfor bolig og interiør eller at anmelde en film der netop får premiere i biografen eller andre spændende ting. 

Da du selv var barn, havde du da selv nogle fortrukne navne, som du drømte om at bruge til dine egne børn?Det kan jeg faktisk ikke huske. Mener at kunne huske, at jeg gerne selv ville have heddet Sofie (i stedet for noget så kedeligt som Mie). Af drengenavne synes jeg at Marcus eller Magnus var ret søde navne (men nok først da jeg var lidt ældre).

Hvad hedder din søn & datter, og hvorfor har I valgt lige de navne?
Min datter på 8 år hedder Anna Sofie og min søn på 4 år hedder Magnus Noa. Anna er opkaldt efter sine oldemødre og jeg har som nævnt ovenfor altid synes at Sofie var et pænt navn og det kunne jo fint kombineres. Magnus blev det til, fordi det bare passede til ham. Efter at jeg blev voksen blev jeg ret vild med navnet Noa. Og da det også fint kunne kombineres og da storesøster også havde et mellemnavn, så skulle han selvfølgelig hedde Magnus Noa. 

Har navnene Anna & Magnus en speciel betydning for dig?
Anna hed min mormor og Thomas’ mormor hed Anna Lise. Så selvom vi havde både Alberte og Luna med i overvejelserne til Anna, så blev vi enige om, at hun skulle opkaldes efter hendes oldemødre. Her den anden dag, brokkede hun sig over navnet, og da hun hørte, at hun kunne have heddet Alberte, blev hun mega sur over at vi ikke havde kaldt hende det. Jeg sagde, at hun blot kunne ændre det, når hun bliver voksen. Magnus har faktisk ikke nogen særlig historie knyttet til sig. Kendte selv et par drenge som barn der hed Magnus (og nogle ville alene af den grund ikke kalde deres barn for det navn), men det valgte jeg altså at se bort fra. For han var bare – og er bare en Magnus. Og han vil IKKE kaldes Magnus Tagmus – så måske han selv vælger Noa, når han bliver ældre. Hvem ved… ?

 

Udgivet af: CB ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS NAVN ER VEGA