Lidt sjov og ballade i børnehaven - forældrespas!

Vinterferien er lige om hjørnet!

vinterferieferiemedboern-navnesnak-dk

Nu kan nedtællingen begynde…, for om kun 2½ dag starter vinterferien.

Herhjemme har vi egentlig ikke de store planer andet end at holde fri. Selvom vi ingen planer har, så går jeg selvfølgelig med lidt tanker. Men mine børn kender ikke til dem. Så vi kan bare tage en dag af gangen og vurdere humøret, vejret og hvad vi egentlig gider.

Børnene er godt nok så heldige, at både mormor/morfar og farmor/farfar har spurgt, om de ikke må få dem lidt. Det siger man jo ikke nej til. Jeg ved egentlig ikke, hvad de skal lave, de dage de ikke er hjemme. Men en ting ved jeg, de bliver møg forkælet og får sig nogle skønne dage i deres selskab.

Jeg overvejer lidt at tage et smut i svømmehallen med dem. Helt inderligt så hader jeg det, men mine børn elsker det. Jeg føler virkelig, at jeg bør modtage en medalje eller pris som årets mor eller lignende for de gange, jeg tager dem i svømmehallen. For det er udelukkende for deres skyld. Desværre kan jeg jo ikke sidde på kanten og bare være “med”. Nej nej…, i vandet med mig. Men glæden at se i deres øjne i vandet, er det hele værd.

Og mon vi skulle tage et smut i ZOO og få brugt det årskort?!? Børnene syntes, det er en fest, at være derinde. Og det syntes jeg egentlig også. Så nu håber jeg på fin vejrudsigt. For ellers er det lidt trist at gå rundt derinde.

Vi skal selvfølgelig også bare gasse den herhjemme i nattøj og bare hygge os. Det vægter jeg meget højt, at der altid skal være plads. I hverdagen er der fuld knald på med sportsaktiviteter, legeaftaler og komsammen med venner. Så i ferier skal vi også bare tage det i snegletempo og bare gasse rundt. Og det er vi virkelig gode til, skal der lige siges! Vi får altid vanvittig travlt, lige inden at min mand kommer hjem. “Vi skal skynde os i bad inden far kommer hjem”…, den sætning har jeg godt nok sagt mange gange.

Min mand har desværre ikke fri. Det er lidt en skam, ikke at skulle holde ferie alle fire. Men vi overlever det. Vi har masser af “hemmeligheder”, som vi ikke siger til ham, når vi holder fri sammen uden ham. Det er et hit…, “vi siger ikke til far, at vi spiser chokoladekiks til morgenmad” – ha ha!

Mon I skal lave noget spændende??

 

Udgivet af: CK 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt sjov og ballade i børnehaven - forældrespas!